Talen på Bavnehøjen

Kultur er ikke, hvad den har været, og det er Skt-Hans-taler heller ikke, for nu vil jeg blive poetisk og tale lidt om livet på en anden måde.

Det bedste liv får man selvfølgelig her ude på landet, men – et godt liv kræver jo også, at man lærer af det – lærer af erfaringerne – af historien, så derfor et digt!

Er du i tvivl

Hvis du er i tvivl om, hvor du vil hen,

skal du af og til standse og se dig tilbage.


Du tror måske, at du kan vende om;

men aldrig kan du betræde dine gamle fodspor.

Du kan se dem, følge dem fjernt tilbage med øjne, tanker og sjæl.
Og helt derude, hvor alting flyder sammen véd du, hvor du kom fra.
Husker med ét alting -, smerten, glæden,
sorgen, angsten, håbet,
dumheden, ømheden, kærligheden, længslen.

Du tør næsten ikke vende dig om

og lægge det hele bag dig. Men du skal !

For livet leves forlæns,
det sagde han jo, Søren Kierkegaard
Og det, med at forstå det, forstår du,
når du nu ser dig tilbage.
Livet venter – og forståelsen ligger altid i din rygsæk.

Rart egentlig, at livet aldrig er bagved dig;
men netop dér, hvor du er nu!

Du kan knurre lidt over dit ansvar;
men det finder livet bare godt.
Og sandelig, det inklinerer –
byder op til en stille vals.
Eller… er det måske en tango?

Faktisk er det dig, der fører!​

Der kommer så lige et digt mere om det, at vandre rundt i sognet, men også kunne finde ud af at blive inden døre, når vejret nu er, som det synes at være ret ofte i denne sommer!

Sommerregn

Det er et filosofisk vejr,

og hunden er enig.

Den lægger sig sukkende foran brændeovnen

og ser grundende på mig,

den vil ikke ud - overhovedet ikke.

Den kan høre regnen

og véd, at den korte pels bli’r våd,

så den er vrangvillig;

men mærker min lyst til ingenting,

så den sukker igen,

for vores øjenkontakt beroliger

og lidt efter snuer den trygt;

men jeg er vågen

og kan høre græsset gro,

for det regner.

Bøndernes småvrinsken i glæde

når mig ad sære kanaler,

så også jeg suger det hele til mig,

grøden, glæden, genkendelsen

af alt det, som får tingene til at gro.

Også livet,

så Helligånden puster mig i øret,

mens hunden snorker

og alting ånder fred -

sommer-regn er godt!

-

Selv om det skulle være Skt-Hans, som nu ! Velkommen på Bavnehøjen!