Kære alle
Det er en stor ære at få lov til at holde båltalen i aften. Det er også med en vis æres frygt at træde i sporene på de tidligere års båltaler. Der vist alle har det tilfælles at være kvinder i deres bedste alder og skolelærere (eller tidligere skolelærere). Så måske jeg er blevet typecarstet til opgaven som det hedder på nudansk.
På en skøn midsommeraften som i aften, på kanten til sommerferien, med duft af nyslået græs i næsen og måske også duften af en grillet pølse et sted. Hvor nye kartofler, jordbær og nyslynget honning findes i rigelige mængder. Hvor de Danmarksberømte storke efter sigende har fået unger, kan jeg ikke lade være med at blive en smule sommerforelsket og ja en smule lykkelig. Det er et stort ord Lykke. Ordet bruges ofte i flæng og uden egentlig mening. De bedste sange handler om forelskelse, kærlighed og lykke.
Læser man dameblade og følger man en smule med på de sociale medier ville man komme til at tro at meningen med selve livet er, at stræbe efter lykken.
Er man heldig, oplever man måske lykken og forelskelsen i små glimt, hvis man ellers husker at gribe dem i en ellers så travl hverdag.
Sankt Hans er ikke blot idyl. For heksene vi brænder på midsommer bålene fortsætter jo den opfattelse, at der er nogle hekse og onde magter, som vi bør komme til livs. Og skønt det nu er over 300 år siden den sidste heksebrænding fandt sted i Danmark, ja, så synes vi jo ikke at være blevet meget klogere. Vi har i et vist omfang stadig brug for syndebukke.
Lige om lidt er det agurketid både i drivhuset, men i allerhøjeste grad blandt de forskellige medier. Så bliver der brug for en rask shitstorm. En mere eller mindre kendt person eller virksomhed udstilles ensidigt og “brændes af” i fuld offentlighed.
Det ”shit” ikke ment som den livgivende gødning og kompost, der altid er velkommen i ethvert bed. Nej, det er nærmere frø af ugræs, der bare breder sig.
I gamle dage brændte man hekse. Shitstorme er vor tids hekseafbrændinger. Og troldene, som jagter heksene, er de her såkaldte internet-trolls.
Vi følger med, når andre starter en mobning. Vi glemmer at tænke os om. Et lille like. En lille deling. En lille kommentar. Det bliver pludselig til en storm.
Hvad skal vi gøre, når ilden tager fat og sommerens shitstorme raser.
Hvert et like tæller. Hver en deling tæller. Alt er med til at bære brænde til bålet, der brænder under heksen.
Det gælder om, at vi må tænke os om og prøve at holde os for gode til den slags.
Lad være med at puste til ilden. Hent en vandkande i stedet.
Vi, der er her i aften, har for en stund valgt fællesskabet offline.
Vi behøver vi ikke ligne hinanden. Og vi behøver heller ikke være enige om alting – ikke engang om det meste.
Kun ved at tale ordentligt – sammen – kan vi bevare det fællesskab, vi har bygget op gennem generationer. Det gælder både på Facebook og i virkeligheden.
Hvis vi mister evnen til at tale sammen på kryds og tværs, så tror jeg vi mister noget af os selv.
Lad disse ord være en opfordring til, at vi her i sognet måske godt kunne have et mere forpligtende fællesskab for hinanden. Husk at bakke vores frivillige Tordenskjoldsoldater op send dem et like, et skulderklap og sig tak. Tak for at der er nogen der arrangerer fællesspisning, sommerfest, Sct. Hans, jule tamtam, pladespil, bygger shelter og bålhus på sportspladsen, får Møborg med på landkortet i Geopark og i landsbyappen, i kirkelige sammenhænge og som frivillige for vores børn.Tak til alle dem der bakker op og tager sig tid til at deltage i fællesskaberne. Til slut vil jeg læse et nogle vers af Sigurd Barrett og Jens Sejer Andersens dejlige sang “Hvor du sætter din fod”