Skt. Hans tale 2018

Båltale i Møborg 23. juni 2018

Så er det midsommer igen. Efter maj måneds sommerknockout med sydlandsk varme, er de velkendte Skt. Hans-vandrende lavtryk med blæst og regnbyger vendt tilbage og det vind-og vandtætte tøj fundet frem. I øvrigt er det netop her på Møborg Bakkeø det allerbedste sted at iagttage lavtryksvejrets skiftende himle – man kan følge regnbygerne helt fra de dukker op yderst i horisonten stik vest til de smider deres last af underafkølet luft, regn, til tider hagl, et sted her inde over land.

Sjældent i vores grønne land, har Skt. Hans-bålene været i fare på grund af tørke. I år er anderledes. Bålet på fædrenes gravhøje er aflyst. Klimaforskerne har sagt, at vi skal vænne os til vådere og mere blæsende somre. Og så får vi tørke. En underlig fornemmelse af klimaforandringer sniger sig ind på os, mens vi nyder smukke sommerdage og aftener endnu før det er rigtigt sommer.

I begyndelsen af maj læste jeg sygdomssvækkede Troels Kløvedals sidste bog med den poetiske titel: Alle mine morgener på jorden. Her leverer han en fremragende beretning om sit eventyrlige liv og ingen kan være i tvivl om denne mands indflydelse på sin samtid og sit samfund. Kløvedal leverer med sin livshistorie også en gribende danmarkshistorisk fortælling, der tager sin begyndelse i 2. verdenskrig og beskriver den kolossale udvikling, der sker gennem årene.

Kløvedal har holdt utallige båltaler, så jeg har lige kigget ham over skulderen. Han bygger den op på samme måde - begynder gerne med et politisk eller et kulturelt emne, som er oppe i tiden – hmm -det vigtigste på den verdenspolitiske scene i denne juni 2018 må være det lidt besynderlige møde i Singapore mellem raketmanden og den senile olding: Kim Jung Un og Donald Trump – hvad mon der videre sker på den front? Nordkorea - USA

I Rusland har de travlt med VM denne juni – og Danmark hænger på endnu.

Herhjemme er det absolut spændende og opløftende, at man nu har fjernet 130 tons forurenet sand fra giftdepotet ved høfde 42 på Harboøre Tange – mon det er startskuddet til, at vi endelig får fjernet den tikkende bombe af en miljøtrussel, der i årtier har ligget der i sandet og flere gange har været under nervepirrende angreb af et frådende Vesterhav?

Alt i alt optimistiske takter her i denne juni…

Men skærsommernatten er først og fremmest de unges. Det er i denne nat, det unge menneskes biologiske rytme falder sammen med Jordens vandring omkring solen. At være 16, 22 eller 27 er i denne nat at eje verden. Gå ud og find nattergalen i ellekrattet, og gør alle de dumheder, som jeres forældre aldrig fik gjort færdige.

Vær venlige mod fremmede, lad bare dårskaben herske i jeres vilde sommersjæl, selv om den ældre generation vil møde jer med formaninger. Pan har fri i aften, han er på bukkefødder, og rusguden Dionysos brygger på højtryk sammen med mosekonen og elverpigerne. De ved, at det er nødvendigt at gå fra forstanden for at komme til fornuft og at det er nødvendigt at være ude af sig selv for at blive sig selv. Og os, der er midt i livet og dem, der er på vej mod solnedgangen i deres livsbane, vi skal bruge sommernatten til at tænke i mildhed, tænke på de dyrebare venskaber, vi har og dem vi har haft. Vi skal have sindsro og fylde verden ud.

Jeg vil slutte med at ønske jer alle år og fred - den gamle hedenske hilsen, som sikkert har lydt her på Møborg Bakkeø mangen midsommernat – dog givetvis ledsaget af lugten af røg – den må I tænke jer til.

Ha’ en fantastisk sommer. År og fred

Merete Lisby